Grønt Danmarkskort

Retningslinjer

Det Grønne Danmarkskort fremgår af kortet.

Inden for Grønt Danmarkskort vil Byrådet arbejde for at skabe mere natur og gode sammenhænge mellem eksisterende værdifulde naturområder.

Inden for Grønt Danmarkskort skal indsatsen for at sikre optimale levesteder for vilde dyr og planter have særlig prioritet.

Formål

I henhold til Naturplan Danmark skal Byrådet udpege eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i et landsdækkende "Grønt Danmarkskort". Udpegningen skal hjælpe Byrådet med at prioritere naturindsatsen inden for det "Grønne Danmarkskort" og understøtte, at myndigheder, interesseorganisationer, fonde, private borgere og lodsejere arbejder i samme retning på en mere målrettet naturindsats end hidtil på tværs af kommunegrænser. Med en gradvis realisering af den nye natur i Grønt Danmarkskort sikrer vi, at vores mest værdifulde naturområder ikke forbliver isolerede øer, men efterhånden bliver forbundet, så vilde dyr og planter kan sprede sig. Det er med til at sikre sunde bestande og overlevelse.

Redegørelse

Baggrunden for Grønt Danmarkskort er, at der både er behov for mere natur i Danmark og for bedre sammenhænge mellem naturarealerne. Ved at skabe mere og bedre sammenhængende natur sikres det, at der er nok levesteder for dyr og planter, og gode muligheder for at arterne kan sprede sig mellem naturområderne. Samtidig er der også behov for mere kvalitet i naturen og for flere store områder med afvekslende natur, hvor naturlige biologiske og fysiske processer som f.eks. græsning, oversvømmelse, stormfald, nedbrydning, jorderosion, og kysterosion kan udfolde sig frit. Det grønne Danmarkskort er en langsigtet vision. Visionen er, at Grønt Danmarkskort er fuldt realiseret i 2050. Med Grønt Danmarkskort følges op på EU´s mål om at standse tabet af biodiversitet i 2020. 

Ved etablering af ny natur udnyttes også synergieffekter - f.eks. mindre udledning af drivhusgasser, renere vandmiljø, CO2-lagring i jorden, bedre rekreative muligheder og bedre forhold til oplagring af vand ved ekstremregn. 

Grønt Danmarkskort medfører ikke en ny regulering af erhvervsinteresser eller private interesser, da udpegningen hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder. Kortet ændrer heller ikke på det juridiske grundlag for kommunens konkrete afgørelser efter f.eks. husdyrbrugsloven. 

Krav til udarbejdelse af Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort skal omfatte Natura 2000-områder på land. Disse områder udgør ”rygraden” i kortet. 

 Udpegningen af de øvrige eksisterende og potentielle naturområder sker efter 3 nationale kriterier i prioriteret rækkefølge:

-eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne

-nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder

-naturområder med synergieffekter med fx klimatilpasning, vandmiljø, skovrejsning og rekreation

Eksisterende værdifulde naturområder og Natura 2000:

I Grønt Danmarkskort indgår Natura 2000 områder og en del af Odder Kommunes eksisterende værdifulde naturområder. 

For at sikre kendskabet til eksisterende værdifulde naturområder, herunder vigtige levesteder for vilde dyr og planter uden for Natura 2000 områderne, har kommunen identificeret disse ud fra egen kortlægning af natur og digitale naturkort stillet til rådighed af staten. Se kort

Odder Kommune har foretaget en botanisk kortlægning af kommunens beskyttede naturområder. Data fra denne kortlægning indgår i kort over eksisterende værdifulde naturområder. Derudover indgår biodiversitetskort fra de digitale naturkort. Biodiversitetskortene viser, de nationalt vigtigste naturområder baseret på den nyeste viden om tilstedeværelse af truede og sjældne arter. Eksisterende værdifuld natur indeholder både skov og lysåben natur.

Nye naturområder som udvider og skaber sammenhæng:

Grønt Danmarkskort omfatter også intensivt dyrkede områder, som på sigt kan skabe sammenhæng mellem Natura 2000 områder og andre eksisterende værdifulde naturområder, ved at områderne på sigt kan udvikle sig til enten natur eller skov.  

Naturområder med synergi til andre indsatser

I udpegningen til Grønt Danmarkskort indgår også områder, hvor en indsats for naturbeskyttelse eller naturgenopretning kan give synergieffekter med f.eks. klimatilpasning, vandmiljø, grundvand og rekreation. Hermed sikrer kommunen flest mulige gevinster af de ressourcer, der investeres i en naturindsats. Eksempelvis indgår Kysing Fjord i Grønt Danmarkskort. Her kan genskabelsen af Kysing Fjord i tillæg til at landbrugsjord genskabes til fjordområde også gavne  vandmiljøet i Norsminde Fjord samt få en stor rekreativ gevinst for kommunens borgere. 

Naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort

Naturarealet skal vokse og forbedres gennem forskellige typer projekter - naturpleje, naturgenopretning, vådområdeprojekter og skovrejsning - gerne hvor det også giver gevinst for f.eks. klima, miljø, friluftsliv, turisme, sundhed og bymiljø. Intentionen er, at ny natur bliver skabt ved frivillighed og dialog med lodsejere. Lodsejere kan vælge at anvende de tilskudsmuligheder, som findes nationalt og under EU’s Landdistriktsprogram til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs- eller skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning.

Status og proces

Kommuneplan 2017-2029 er godkendt af Odder Byråd den 27. marts 2017.

Udviklingsplan 2014-18, Plan- og Agenda 21-strategi er vedtaget den 23. februar 2015.

Planstrategi 2017  er vedtaget af Odder Byråd d. 10.10.2017 med tilhørende sammenfattende redegørelse efter § 13 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter.