Bygge- og beskyttelseslinjer i medfør af naturbeskyttelseslovens §§ 15 - 19 fremgår af kortet.
Ved inddragelse af arealer inden for bygge- og beskyttelseslinjerne til anden anvendelse skal hensynene i naturbeskyttelseslovens §§ 15 – 19 tilgodeses, jf. tabellen nedenfor.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at kysten, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker fortsat fremstår som markante landskabselementer og vartegn i landskabet.
Redegørelse
Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer. Deres omfang og formål er kort beskrevet i nedenstående tabel:
Naturbeskyttelsesloven |
Afstand |
Forbud mod |
Strandbeskyttelseslinjen |
300 m fra vandkanten. Linjen er ofte reduceret i ældre, bebyggede områder. |
Tilstandsændringer, herunder udmatrikuleringer, etablering af hegn, placering af campingvogne m.m. |
Sø - og åbeskyttelseslinjen |
150 m fra søer større end 3 ha og vandløb med en regulativmæssig bundbredde større end 2 m. |
Bebyggelse, anlæg, campingvogne og lignende, beplantning og terrænændring. |
Skovbyggelinjen |
300 m fra alle offentlige skove og private skove større end 20 ha. |
Bebyggelse, campingvogne og lignende. |
Fortidsminde-beskyttelseslinjen |
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. |
Ændring i tilstanden af arealet, det vil sige bebyggelse, beplantning, etablering af hegn, terrænregulering, campingvogne og lignende. |
Kirkebyggelinjen |
300 m fra kirker, der ikke er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. |
Bebyggelse højere end 8,5 m. |
Bestemmelserne i strandbeskyttelseslinjen administreres udelukkende af staten ved Miljø- og Fødevareministeriet. De øvrige bygge- og beskyttelseslinejr administreres af Byrådet. Skal bygge- og beskyttelseslinjerne ophæves eller reduceres kan det alene ske efter tilladelse fra staten ved Miljø- og Fødevareministeriet.
Bygge- og beskyttelseslinjerne skal sikre, at kyster, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker fortsat fremstår som markante landskabselementer og vartegn i landskabet. Disse vartegn er af stor betydning for landskabsoplevelsen og giver områderne værdi og karakter. Bygge- og beskyttelseslinjerne skal derfor søges friholdt for forstyrrende indgreb.
Byudvikling og dermed lokalplanlægning skal derfor som udgangspunkt ske i områder uden for bygge- og beskyttelseslinjerne. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at inddrage områder inden for disse til byudvikling, vil det ofte kræve reduktion eller ophævelse af bygge- og beskyttelseslinjerne. Ophævelse og reduktionen sker som led i lokalplanprocessen og sker efter ansøgning til Miljø- og Fødevareministeriet.
Tilsvarende skal Byrådet, i det omfang det er relevant, inddrage de hensyn, der ligger bag naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer i administrationen af planlovens § 35 – landzoneadministration.
Status og proces
Kommuneplan 2017-2029 er godkendt af Odder Byråd den 27. marts 2017.
Udviklingsplan 2014-18, Plan- og Agenda 21-strategi er vedtaget den 23. februar 2015.
Planstrategi 2017 er vedtaget af Odder Byråd d. 10.10.2017 med tilhørende sammenfattende redegørelse efter § 13 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter.
Læs mere
Kommuneplan
Landskab
Natur
Byggeri på landet
Kystnærhed
Kirkeindsigt
Odder Kommune
Landzone administration