Skovrejsning uønsket

Retningslinjer

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortet.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, omfatter byvækstområder, landskabelige interesseområder, bevaringsværdige kulturmiljøer, kirkeindsigtsområder, naturområder, potentielle naturområder, lavbundsarealer, råstofområder og vindmølleområder.

Statisk kort

Formål

Hensigten med retningslinjerne er at beskytte værdifulde landskaber og landskabsområder med særligt karakteristisk geologisk indhold. Derudover skal retningslinjerne beskytte værdifulde naturtyper, indsigter til kirker og bevaringsværdige kulturmiljøer.

Redegørelse

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er de områder, hvor kommunen har vurderet, at skovrejsning vil stride mod andre hensyn. Det gælder f.eks. naturområder som enge og overdrev samt kirke- og herregårdsomgivelser. Desuden skal retningslinjerne sikre, at udnyttelsen af arealer, der er planlagt til byudvikling, råstofindvinding, vejanlæg, vådområder, nye naturområder og vindmøller, ikke begrænses af skovtilplantning. I alt er ca. 47 km² af kommunen udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

I planperioden er afgrænsningen af skovrejsning uønsket tilpasset udbredelsen af landskabeligt interesseområde langs Grobshulevej, på nordsiden af Ørting mose syd for Ondrup og ved Sondrup.

Energiskov, pyntegrønt og juletræer

Produktion af energiskov, pyntegrønt og juletræer betragtes som en landbrugsafgrøde, og kan derfor produceres på landbrugsarealer. Kulturer med juletræer og pyntegrønt må dog ikke udvikle sig til skov, når de ligger i et område, hvor skovtilplantning er uønsket.

Plantning af træer

Alle ønsker om at plante skov i områder, hvor skovtilplantning er uønsket, skal forelægges Byrådet. Byrådet kan efter ansøgning og en konkret vurdering give dispensation til skovplantning, hvor særlige forhold taler for det.

Status og proces

Kommuneplan 2017-2029 er godkendt af Odder Byråd den 27. marts 2017.

Udviklingsplan 2014-18, Plan- og Agenda 21-strategi er vedtaget den 23. februar 2015.

Planstrategi 2017 er vedtaget af Odder Byråd d. 10.10.2017 med tilhørende sammenfattende redegørelse efter § 13 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter.