Klimastrategi

Mål

Byrådet:

• Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort ved nedsivning eller til våde regnvandsbassiner.
• Vil sikre bygningsmassen gennem krav til nybyggeri og -anlæg på arealer i kystnærhedszonen.

Redegørelse

Der er behov for, at byer, bygninger og landskaber tilpasses et ændret klima med bl.a. øgede regnmængder og en generel havvandsstigning. Klimaet vil fremover være præget af mere ekstreme vejrsituationer som eksempelvis skybrud, storme, tørker og stormfloder. En håndtering af disse udfordringer kræver en bredt forankret indsats fra såvel offentlige som private parter. Klimatilpasning er endnu et hensyn - i en i forvejen lang række hensyn - som vi skal håndterer, når vi forandrer vores byer. Hvad enten det handler om øgede regnmængder eller havvandstigninger, er det en betydelig udfordring for byerne, men også en mulighed for på en gang at skabe bedre byer på en lang række andre parametre. Vi har mulighed for at sammentænke klimatilpasning med andre vigtige hensyn som f.eks byliv, blå strøg, arkitektur og design. Med klimatilpasning arbejdes på at tilpasse vores aktiviteter til ændringerne i klimaet. Det vil sige, at der bl.a. fokuseres på udformning og placering af nyt byggeri. Derudover fokuseres på afledning af regnvand. Selvom vi kan forvente flere og mere voldsomme skybrud i fremtiden, er det heldigvis ikke hverdag. Ved at skabe vandrender og rensningssøer ved ny byudvikling bliver klimatilpasning et aktiv i hverdagen. Det øger områdets attraktivitet, og det skaber værdi for kommende beboere i området, da klimatilpasning både skaber tryghed for investeringen og for kommende beboere, der ikke risikere oversvømmede huse. 

Klimatilpasning

Klimatilpasning er relevant for både virksomheder, landbrug, borgere m.fl. Målet er at sikre et beredskab, der i uvante og ekstreme vejrsituationer kan reducere og helst helt hindre skader. De vigtigste ændringer af klimaet frem til 2050 er:

• En stigning på ca. 11% nedbør i perioden.
• Flere og kraftigere regnskyl på kort tid. Hvert år forventes, at der kommer yderligere 7 døgn, hvor der falder mere end 10 mm nedbør. 
• Mildere vintre. Hvert år forventes 17 frostdøgn færre og over hele perioden en temperatur stigning på ca. 1 grad. 
• Varmere somre. Der forventes en temperaturstigning på ca. 1/2 grad over hele perioden.
• Mere vind og kraftige storme.
• Større skydække - særligt om vinteren.

Desuden forventes en havvandsstigning inden for de næste 90 år på 0,3 - 1 m. Den væsentlige årsag er varmeudvidelse af vandet, men afsmeltning fra iskapper og gletsjere rundt om i verden har også betydning. Da landhævning og vind tillige spiller ind, vil den oplevede vandstandstigning være 0,1 - 1,2 m rundt om i landet. 

Herudover forventes grundvandsspejlet at stige, hvilket kan give problemer med oversvømmelse i lavtliggende områder, og øge risiko for nedsivning af pesticider til grundvandet. På Tunø vil der være risiko for indtrængning af salt i grundvandet, hvilket også kan ske i andre kystnære områder. 

Klimaændringerne vil få indflydelse på infrastruktur, landbrug, kystbeskyttelse, naturforvaltning, bygningsværker m.m.

Kommunens vejnet vil blive belastet af øget nedbør. I den forbindelse bemærkes, at et vedligeholdt vejnet er mindre udsat for påvirkninger.

Landbruget vil formentlig få en længere og varmere vækstsæson. Det kan føre til produktion af nye afgrøder, samtidig med at den øgede nedbør vil være en udfordring på lavtliggende arealer. 

Generelt gælder, at de skader, som vandstandsstigninger og oversvømmelser forårsager, skal afhjælpes af ejerne. Som udgangspunkt er det således ikke det offentliges ansvar at afhjælpe vandskader. 

Medio 2014 vedtog Byrådet en ny Klimatilpasningsplan. I planen sættes fokus på 27 risikoområder. På baggrund af en afgrænsning af områderne er der udpeget og gennemgået 5 indsatsområder.